Du er her. #1 - Foreningswebsite > Aktiviteter > Jagt-gudstjeneste

Jagt-gudstjeneste

 

Jagten er et af menneskehedens første og fineste erhverv. Både med hen blik på føde og beklædning har jagten været en af grundstenene under vores civilitation. Jagten nævnes som noget af det første i de bibelske skrifter.

I mange generationer har det været tradition at fejre høst-gudstjeneste. Her fejrer og takker vi for afgrøderne og her perspektiveres vores tilgang til naturen igennem kristendommens fortællinger. Vi vil i samme ånd fejre og takke for jagten og vi vil lade kristendommens fortællinger give perspektiv i vores tilgang til jagten.

Jagt-gudstjeneste afholdes i Brande Kirke

søndag den 1. november 2020 kl. 17.00 med deltagelse af

jagthornsblæsere fra Silkeborg-egnen.

 

Kl. 18.00 spiser vi gule ærter med det rette tilbehør i Gjessø forsamlingshus.

 

Der er jagt i Bryrup-Them Jagtforening den 1. november kl. 9.30

Jagten er for jægere, men gudstjenesten og spisning samme dag er alle, i alle aldre velkomne.

Menuen vil bestå af gule ærter, medister, hamburgerryg og flæsk. Kartofler. En øl/vand er inkluderet. Derudover kan der købes øl/vand og selvfølgelig snaps, til rimelige penge.

Pris for menuen kr. 80,-. Tilmeldning: Hans Schougaard tlf. 21 27 78 11 eller hans@hestehospitalet.dk. Det er helt nødvendigt med tilmelding, da der ikke er plads til mere end 100 personer i Gjessø Forsamlingshus, så det er først til mølle princippet. Jagt-gudstjeneste er en nyopstået tradition som vinder mere og mere indpas rundt om i de danske sogne. Vi er derfor glade for at vi, i samarbejde med Bryrup-Them Jagtforening, har ført denne tradition til vores egn også, således vi nu for femte gang vil fejre denne særlige gudstjeneste i Brande Kirke.

Sognepræst Majbritt Kjærsgaard Roulund

Brande & Them Kirker i Them Sogn