2026

Uge 44

Spids Dåhjort skudt i Hjortsballe 28/10 af Lars P Larsen
Stort tillykke

Uge 41

Hind skudt af Lars Meyer tirsdag morgen d. 5/10 på heden i Hjøllund
Stort tillykke

Jagtberetning fra mit første kronvildt

Jeg sad ude på Hjøllund, 29 hektar syd for Silkeborg. Meget naturskønt og roligt. Jeg satte mig i et tårn, som var 20 meter inde i skoven, med udkig ud over heden og ind i skoven bag mig.

Jeg ankom til tårnet kl. 06.30 og havde en lille time, inden solen stod op. Heden var fyldt med tåge, og man kunne ikke se en dyt.

Med begrænset mængde tålmodighed og masser af at rejse sig stille op for ikke at dø af kedsomhed dukkede der en ruddel kronvildt op ved naboens revir på den anden side af heden, hvor skoven begyndte cirka 700 meter væk. Der var én stor gammel han, et par yngre hanner samt omkring 15 hinder.

Jeg beundrede dem og håbede, at de ville sætte i løb mod mig, men såd let gik det jo ikke. De trak ind i skoven væk fra mig igen, og jeg tog kikkerten ned.

I det øjeblik ser jeg noget usædvanligt ved den hegnspæl, jeg har som pejlemærke ude på min venstre side, lige omkring grænsen til vores revir. Jeg tager kikkerten op og ser en flot kronhjort med mindst 12 ender. Den er fulgt af 3 hinder.

De går stille rundt, og mit hjerte begynder at hamre. De er inden for 100 meter, men med dårlig sigt og dårligt kuglefang.

Heldigvis springer de over hegnet og ind på reviret og er på vej lige forbi mig ude på heden.

Jeg afsikrer langsomt min trofaste fuldskæftede Steyr Mannlicher og lægger den stille op på kanten af jagttårnet i den retning, jeg tænker, de kommer.

Og ikke mere end 1 minut efter, de er hoppet over hegnet, er de inden for 60 meter.

De går forbi et træ og så det næste. Jeg er lige ved at tage et dårligt skud, men holder roen.

Da de passerer det tredje træ, hamrer mit hjerte så meget, at jeg tænker: Nu er jeg nødt til at skyde, ellers får jeg rysteture og kan selv ikke, hvis jeg ville.

Jeg får perfekt skud, laver et lille råb. De stopper op, og jeg skyder den forreste hind.

Alt sker i øjeblikket.

Selvom jeg havde besluttet mig for at skyde den forreste af de 3 hinder, spæner mine tanker rundt og tænker: "Ramte jeg?", "Skød jeg det rigtige dyr?", "Har jeg anskudt det?"

De løber væk fra min retning og ud på heden. Jeg kan ikke følge dem, da de løber lige bag de træer, der er mellem mig og heden, som blokerer mit syn.

Jeg bliver siddende i tårnet og ser 3 dyr løbe op ad en bakke 500 meter ude. De kigger rundt.

Jeg går de 60 meter ud, hvor jeg skød til dyret, og kan ikke finde et blodspor. Derefter går jeg længere frem ud over en lille skråning, og der ligger dyret så fint og stille.

Det var en kæmpe lettelse, og der var så smukt.

Dyret var en hind, og det vejede cirka 100 kg. Jeg brækkede det på heden og fik det slæbt til bilen, som stod aaalt for langt væk. Heldigvis kom mine to roomies og hjalp, da jeg ikke kunne mere.

Hele dagen og noget af dagen efter gik med at partere, pakke og hakke.

40 kg kød blev det til i alt, og ribbene blev grillet med salt og smagte absolut fantastisk.

Alt i alt en skøn og stor oplevelse og jeg er meget taknemmelig for at få den mulighed JAJ har sat i stand med Bryrup-Thems Jagtforening.

Uge 39

Hjort skudt på heden i Hjøllund onsdag d 23/9 af Esben Rørvang
Stort tillykke til ham 👏

Uge 39

Kronkalv skudt i Hjøllund tirsdag morgen d. 21/9 af Esben Rørvang
Stort tillykke

Uge 26

Buk skudt på heden i Hjøllund 26/6 kl 05.15 af Ali Ceverici
Tillykke

Uge 24

Fire pokaler til Bryrup

Senior
Jonas Jørgensen

Old boys
Frank Pedersen

Veteran
Jan Rasmussen

Hold
Jan Rasmussen
Frank Pedersen
Henrik Sondrup
Jan Jørgensen

Uge 22

Buk skudt i Baunehøj A stykket lørdag 30/5 af Hans Bie
Stort tillykke

Uge 22

Buk skudt I Hjortsballe B stykket lørdag d. 30/5 af Hassan
Stort tillykke

Uge 12

Dejlig stort fremmøde til vores arbejdsdag på skydebanen så den er klar til åbning tirsdag d. 7. April
Tak for hjælpen
Flugtskydnings udvalget

Uge 5

Rigtig flot Schweishunde arbejde af Claus Sørensen med sin nye unghund på lige godt et år 👋👋

playicon

Uge 5

Ali skød sit første stk kronvildt i Baunehøj lørdag d. 31/1
Stort tillykke til ham

Uge 4

Hyggeligt samvær efter sidste jagt lørdag den 24/1 2026

Uge 3

Medlemsaften/trofæaften 2026
Fint fremmøde med mange fine trofæer.

Uge 1

Fællesjagt søndag d. 4/1 2026